Individuel terapi og Parterapi
Individuel terapi Min fornemste opgave som terapeut er at give dig mit nærvær. Jeg lytter til dig, er sammen med dig i de svære følelser, og støtter dig i din søgen efter klarhed og balance.
Jeg arbejder ud fra en overbevisning om at DU kender dig selv bedst og ved hvad der er rigtigt for dig. Det betyder også at du i virkeligheden selv har svarene til dine spørgsmål. Mange forskellige ting kan gøre at du ikke har kontakt til dem; gamle mønstre, stress, sorg, usikkerhed, manglende selvværd, omvæltninger i livet og meget mere.
Jeg vil hjælpe dig til at komme i kontakt med dig selv og til at være alt hvad du er og kan blive.
Parterapi De fleste mennesker i parforhold oplever perioder hvor relationen knirker og knager. Disse perioder er invitationer til at se nærmere på hvordan I trives, kommunikerer og er jer selv i forholdet.
Jeg hjælper jer til at få øje på de begrænsende mønstre og hjælper jer til at være to Jeg'er og ét Vi på samme tid.
Første session er gratis, så kontakt mig og lad os lave en aftale.
Metodisk
I den individuelle terapi trækker jeg på min erfaring og kunnen indenfor familieterapi, kunstterapi, eksistentiel psykologi, psykoanalytisk terapi og kropsterapi.
Betaling
Individuel terapi: 500 kr. pr. session (1-1½ t.)
Parterapi: Normalpris 700 kr., sommerpris (apr.-sep.) 500 kr. pr. session (1½ t.).
Beløbet bedes betalt kontant eller overført senest 24 timer før sessionen på konto: 8401 1132687. Afbud meldes på tlf. 40 54 28 29 senest 24 timer før, da der ellers afregnes halvt honorar.
|