Skriftlig og online video-terapi

Skriftlig og online video-terapi, kan man det?

Vi har været vant til at terapi var noget der altid foregik i samme rum, men idag er der flere muligheder som gør terapien mere fleksibel.

Det kan være svært at prioritere den tid det tager at transportere sig til en fysisk praksis hvis man har et travlt liv. Men det kan lige såvel være at der er andre vilkår i livet som gør, at man ikke let bevæger sig ud fra hjemmet. Så er det jo fantastisk at man stadig kan få den støtte og hjælp man har brug for, og komme videre i sit liv.

Der er selvfølgelig nogle begrænsninger, når man ikke mødes fysisk, som f.eks. at det bliver sværere at lave kropsligt arbejde. Men jeg er mere tilhænger af at se på de muligheder man rent faktisk har, og få udnyttet dem til fulde. Både skriftlig og online videoterapi er forbavsende effektivt.

Skriftlig terapi

Vælger man at skrive med mig, kan man forvente at jeg i starten spørger en del ind, for at tune mig ind på hvem du er. Du kan skrive korte eller lange beskeder, hvordan du har det lige nu eller længere refleksioner over noget du kæmper med eller undres over i dit liv. Til hver en tid vil jeg spille tilbage på en måde, så du oplever at du har noget at gå videre med og at du ikke står alene. Gennem GoMentor har jeg forskellige abonnomentsmuligheder, hvor du kan skrive med mig 2 eller flere gange ugentligt. Du kan klikke på “Book mig” for at se hvad de indebærer.

Online video-samtaler

Vil du have samtaler online, kan dette også lade sig gøre. Vi sidder hver især med vores skærm, og gennem den kan vi tale sammen og vi kan også arbejde med fysiske øvelser der kan hjælpe dig. Gennem GoMentor har jeg en sikker og godkendt videoforbindelse, som er meget nem at bruge. Du er velkommen til en 20 minutters gratis prøvesamtale, så du kan fornemme hvordan det vil være og hvordan jeg arbejder.