Stress
Hvorfor får man stress?
Alle de krav og forventninger man kæmper for at leve op til, bliver for meget. Det kan være formulerede forventninger på jobbet, uforudsigelighed og manglende indflydelse på arbejdet som er med til at ophobe stress.
Det kan være de krav man stiller til sig selv om at have styr på livet, og ønsket om at gøre det mere end godt i livets mange henseender. Men det kan også være følelsesmæssigt krævende situationer, som vælter læsset.
Det kan ofte være svært at adskille de krav og forventninger vi stiller til os selv, og dem der på en usynlig måde sniger sig ind fra vores kultur og normer.
I vores del af verden lever vi i en stressende præstationskultur, som indirekte fortæller os, at det gælder om at have karriere, at se godt ud, at have et tjekket hjem og at have travlt. Det er en individ-orienteret kultur, hvor man er sin egen lykkes smed, og hvis ikke man er lykkelig, er det ens egen skyld!
Hvad er stress?
Stress er et symptom på overbelastning.
Overbelastningen kan være arbejdsrelateret, pga. store livsforandringer som f.eks. alvorlig sygdom, dødsfald, skilsmisse eller arbejdsløshed, og det kan være pga. en følelsesmæssig belastning.
Vi har alle en ”stressrespons”, som er en funktion i vores nervesystem, som gør os parate til at klare store udfordringer. Du har måske hørt om ”kamp eller flugt -mekanismen” som betyder at kroppen på et instinktivt plan oplever en trussel eller fare, og gør sig klar til at enten kæmpe mod det store rovdyr, eller flygte fra det, for at overleve.
Aktiveringen af stressresponsen sætter ind, når vi gør noget aktivt, som f.eks. motion. Når udfordringen er klaret eller vi er tilbage fra løbeturen, skifter nervesystemet til en afspændende og rolig tilstand, for at balancere vores krop.
Men hvis vores stressrespons kommer for meget eller for ofte på arbejde, bliver det svært for nervesystemet at vende tilbage til den rolige tilstand. Så bliver kroppen overbelastet og vi sidder fast i stress.
Symptomer på stress:
- Høj puls
- Øget svedtendens
- Hurtig og overfladisk vejrtrækning
- Hjertebanken
- Uro i kroppen
- Søvnløshed
- Udmattelse og kollaps
- Svimmelhed
- Smerter i brytstet
- Kvalme
Stress kan af og til forveksles med angst, og det kan også føre til angst. De to tilstande har meget tilfælles, da de begge har en stressrespons på overarbejde. Men samtidig er de forskellige på nogle vigtige punkter.
Angst skyldes ikke en overbelastning, men en overvældende frygt-reaktion.
At blive ramt at stress er aldrig din egen skyld!
“Vi kan ikke gå igennem livet uden stressorer, men vi kan skabe en kultur, der støtter os i at holde balancen.”
Er du i tvivl om jeg kan hjælpe dig?
Du kan få en gratis forsamtale på 20 min, ved at kontakte mig.
Læs mere her, hvis du er i tvivl om psykoterapi er noget for dig.
Behandling af stress
I psykoterapi mod stress vil du lære forskellige veje til at regulere dit nervesystem, og gradvist bringe din krop og dine tanker i ro. Først træner vi det sammen, og siden kan det blive til en praksis du tager med dig hjem.
Det indebærer at du lærer at genkende dit nervesystems sprogog de tegn der fortæller dig, om du er på vej op i stress eller ned i ro.
Vi afdækker stressorerne i dit liv, både i dine omgivelser, din situation, i dine tanker og følelser. Jeg hjælper dig med at finde veje til at stressorerne får mindre indflydelse på dig, og at du står bedre i dig selv og i livet.
Jeg arbejder nænsomt og roligt med udgangspunkt i hvor du er, her og nu.
Du kan læse mere om mig og hvordan jeg arbejder her.