Individuel Psykoterapi
Læs mere om angst her
Terapi giver dig styrke og en dybere glæde
Der er tidspunkter i livet, hvor det er vigtigt og sundt at række ud efter professionel hjælp, hvis vi vil undgå at falde dybere ned i tunge følelser, konflikter eller udbrændthed.
Du kan komme i individuel psykoterapi, hvis du enten har en konkret udfordring nu og her som går dig på, eller hvis du ønsker at sætte skub i og fastholde en personlig udvikling.
Jeg har stor erfaring med at hjælpe unge, voksne, og mennesker med udenlandsk eller flygtninge baggrund.
Individuel terapi kan foregå både ved fysisk fremmøde terapi i Ringsted, i Roskilde, og gennem online terapi.
“Hjertet åbnes først påny, når vi har taget os af, hvorfor det lukkede i ..”
Typiske udfordringer
Har du det sådan?
- Lavt selvværd og usikkerhed
- Sorg og nedtrykthed
- Angst
- Stress og udbrændthed
- Traumer
- Udfordringer i relationer
- Usikkerhed i parforhold
- Meningsløshed og håbløshed
- Manglende kontakt til følelser
- Manglende retning i livet
- Høj sensitivitet
- Tværkulturelle udfordringer
- Ensomhed
Eksempler på spørgsmål
- Hvorfor har jeg svært ved at stå ved mig selv i nogle sammenhænge?
- Hvordan finder jeg ud af, hvad vej jeg skal tage?
- Hvorfor har jeg svært ved at finde den rette partner?
- Hvorfor har jeg svært ved at mærke hvordan jeg har det?
- Hvorfor havner jeg ofte i konflikter (f.eks. med min partner, ven eller kollega)
- Hvordan finder jeg vej til livsglæden igen?
- Hvorfor bliver jeg så bange og hvordan kan jeg håndtere det?
- Hvordan får jeg et tættere forhold med mine børn?
- Hvorfor reagerer mit barn sådan?
- Hvad gør jeg med mine barndomstraumer?
- Hvordan kan jeg tackle angst?
Metodisk
Jeg arbejder ud fra en forståelse af at et menneskes problem altid skal ses og forstås i en sammenhæng. Sammenhængen kan være familie, netværk, livsomstændigheder, kultur, opvækst og evt. tidligere generationer.
Dernæst er min forståelse den, at alle reaktioner og følelser har en naturlig årsag, som vi blot ikke altid kender. Afdækningen af hvad årsagerne er og forståelsen af det, kan gøre det meget lettere at rumme og nogle gange vil det vanskelige allerede opleves væsentligt formindsket.
Jeg er nænsom og møder dig med omsorg og oprigtig interesse, fordi jeg som person er sådan, og fordi det er min erfaring at det smelter skammen over ikke at være perfekt.
Jeg inddrager kroppen og evt. kreative redskaber når det giver mening, og hjælper dig til at tydeligere kunne se og mærke hvad du rummer, hvem du er, hvad der er vigtigt og hvad du har brug for.
Min tilgang er funderet i en organisk, relationel, og oplevelsesorienteret psykoterapi, og kropsterapeutisk tilgang fra SE-terapi og Bodynamic.
Læs om online video-terapi for en mere fleksibel individuel terapi.
Kontakt mig uforpligtende og få evt. en forsamtale.
Terapi i Ringsted
Terapi i Roskilde
Covid-19 Information
Jeg følger myndighedernes retningslinjer. Du kan fortsat komme i fysisk fremmøde terapi, der vil være håndsprit tilgængelig og vi holder afstand.
Du bedes aflyse din tid senest 24 timer før, såfremt du har symptomer.
Læs mere om COVID-19 forholdsregler hos mig.
Føler du dig utryg ved fremmøde, er online video-terapi en god mulighed.