Om Sasja

Psykoterapeut med stor faglighed og integritet

Her kan du læse lidt om min faglige baggrund, men også lidt om hvad der har været med til at forme mig som menneske og det som er vigtigt for mig idag.

Jeg er født i 1975 og er et meget sansende og indfølende menneske. Min profession, min store passion i livet og min personlighed smelter meget godt sammen, oplever jeg.

Jeg er uddannet psykoterapeut og har en række uddannelser og efteruddannelser bag mig… og foran mig! Jo mere jeg lærer, jo mere får jeg lyst til at lære!

Min terapeutiske erfaring inkluderer voksne (hovedsageligt), børn og unge i egen deltidspraksis siden 2007, børnegrupper i Kræftens Bekæmpelse, ungegrupper i Livet Tilbage og 5 års intensivt arbejde med traumatiserede flygtninge (med PTSD, angst, depression), og udvikling af rehabilitering med fokus på naturbaseret terapi og fællesskab. (Læs evt. mere om dette på Nye Rødder og find min gratis håndbog)

Stil mig et spørgsmål her

Terapeutiske uddannelser og efteruddannelser

  • 2021 påbegyndt uddannelse i SE (Somatic Experiencing) traumeterapi
  • 2020 Principles of Collective Trauma ved Thomas Hübl
  • 2017 Chok-traume terapeut fra Bodynamic
  • 2014 Eksamineret Organisk Psykoterapeut fra Gershøj Instituttet (kropspsykoterapi og gestalt samtaleterapi)
  • 2010 Efteruddannelse i familieterapi for erfarne terapeuter ved Kempler Instituttet
  • 2007 Kunstterapeut ved Institut for Kunstterapi, Vibeke Skov

Dertil en række kurser i SE, Narrativ terapi, børnegrupper, Bodynamic, Krop og stemme ved Roy Hart mm.

Øvrig uddannelse:

  • Humanistisk International Basisuddannelse fra Roskilde Universitets Center
  • Rytmikpædagog fra Institut for Rytmik
  • Dramapædagogik fra Københavns Åbne Universitet
  • Forumkonsulent i forumspil fra Forumteatret
Jeg er psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Lær mig bedre at kende

Jeg er gift og har to dejlige teenagebørn, og sammen bor vi i et hus vi har bygget i Økosamfundet Hallingelille på Midtsjælland, omgivet af enge med heste og får, skov, marker og sø. Og en masse søde naboer.

Min base er vigtig og den skaber fundamentet for fællesskab, kærlighed, kontakt til naturen og mening i tilværelsen. Samtidig er den kilde til fortsat udvikling på personligt og kollektivt plan. Det er vigtigt for mig.

Jeg er opvokset i København, på Amager i en kærlig familie med masser af kreativitet og musik. Men også med en barndom der blev meget præget af min søsters dødsfald og de eftervirkninger det havde for mine forældre og for mig personligt.

I øvrigt – min eksotiske glød er et dejligt mix af aner fra Mexico og Danmark, så nu ved du det 🙂 .  .

Jeg er optaget af at skabe og genskabe de tabte forbindelser vi mennesker i moderne tid lider under. Det gælder forbindelsen til:

Udover at være individuelle mennesker med individuelle træk, behov, gaver, udfordringer mm., er vi del af familier, netværk, kollektive fortællinger, kulturer og samfund, som alt sammen er en del af os og vice versa. Udover de individuelle traumer vi bærer med os fra vores opvækst og tilværelse, tager vi også del i kollektive traumer som skaber de usynlige antagelser, værdier og handlemønstre vi bliver født ind i.